NYT - Instagram knap - NYT

Instagram NYT - Instagram knap - NYT

tirsdag den 17. juli 2012

En uge!

Hej alle sammen!

I dag er det præcis en uge siden, jeg landede med fly i New Zealand. Skolen startede i mandags - det er meget sjovt, selvom vi ikke laver ret meget xD. Vi har selv fået lov til at vælge alle vores fag, og vi havde 6 pladser til fag. Vi blev dog anbefalet at tage engelsk og matematik. Derudover er vil alle sat på Year 12, som vil skifte til year 13 efter nytår, fordi det new zealandske skolesystem starter i februar og slutter i december. Det svarer til slutningen af 2.G og starten af 3.G.

Jeg har som fag valgt: English, Math, Geography, Music, Photography og Hospitality. De første 5 burde være rimeligt nemme at gætte, men den sidste måske lidt sværere. Hospitality direkte oversat betyder jo gæstfrihed, men det er altså et fag, der indeholder alt muligt: Madlavning, lave drinks, dække bord, manérer osv. Meget brugbart fag egentlig, og så er det ret skægt! :D

De første par lektioner i hospitality har vi brugt på at lave forskellige mocktails(non-alkoholiske cocktails). Jeg har lært at lave et "trafiklys"! Det er ananasjuice blandet med noget bær-sirup og frugtfarve, så det bliver stribet rød gul og grøn. Tog også et lille billede af min fine kreation, hæhæ! Ikke det værste at lave i skolen, hva? Og så smagte den da også ret godt :). Vi har også fået invitationer ud på skolen til diverse ture rundt på New Zealand. Lader til jeg nok tager nordpå til et sted, der hedder Taupo, hvor jeg skal ud på en kæmpe svævebane, klatring, stå på ski og overnatte i iglo; bare for at nævne et par ting. Har også fået invitation til to rundrejser: en på nordøen og en på sydøen. De ligger dog samtidig med turen til Taupo, men de skulle være mulige igen i sommerferien i december. Det er dog nogle ekstremt fede ture, jeg helt sikkert skal på - bl.a. med sky diving, svømning med delfiner og sæler, et 192m. bungy jump og andre sindsoprivende ting! På turen til sydøen kommer vi også til at besøge Milford Sound(slå det op på google billeder). Det ser SÅ fantastisk ud der!


I morgen skal jeg til min første træning hernede: Ikke atletik, men rugby! Det er alt sammen ordnet, tror jeg, og så skal jeg bare møde op til træning i morgen kl. 5 PM. Jeg glæder mig heeeelt vildt til at prøve det! Jeg har også overvejet lidt at kontakte en atletikklub uden for skolen, hvor atletik kun kører i sommerhalvåret(det er vinter nu, syd for Ækvator, du v' ;D)

Udover det skal jeg på tirsdag en tur til Lower Hutt, hvor jeg skal prøve at være med i et lokalt brass band på cornetten. De har en konkurrence 1.-2. september, og de mangler lige en plads i cornetrækkerne, jeg forhåbentlig passer ind i! Det glæder jeg mig også meget til!

Jeg fik også ordnet en bankkonto i dag, så alt kører, og jeg burde snart kunne betale min skoleuniform :).

Super mange ting sker lige nu, og jeg møder mennesker hele tiden! Jeg forstår godt, hvorfor skolelærere nogen gange glemmer navne på eleverne, for jeg kan kun huske navnene på et halvt dusin af dem, jeg har mødt!

Får nok snart taget nogle billeder af mig i skoleuniform, så kommer de herop også.

- Jakob

1 kommentar: