NYT - Instagram knap - NYT

Instagram NYT - Instagram knap - NYT

mandag den 2. juli 2012

1 uge!

Hejsa alle!

Synes jeg ville skrive et lille indlæg, nu hvor der kun er 1 uge, til jeg rejser.

Alting er ved at være klar, og jeg har sagt farvel til min skønne klasse, til garden og til den nærmeste familie - mangler lige atletikholdet, der får turen tirsdag-torsdag til træning.
Visum er vist også blevet godkendt - dog ikke blevet sendt tilbage endnu, men pengene er blevet trukket på farmands konto, så noget må være sket. Har også fået en e-mail på et tidspunkt med et link til en statushjemmeside over visumansøgningen... Så er det jo bare skidesmart, at man skal bruge sit pasnummer, når passet er sendt med visumansøgningen!
Jeg er også så småt i gang med at "pakke". Dvs. tøj, jeg ved, jeg skal have med, bliver lagt frem, så jeg ikke bruger det og sådan noget.

Så vil jeg da også lige fortælle lidt om nogle ting, jeg ved, skal ske allerede nu!

Når vi lander i New Zealand med flyet, bliver vi allesammen(Explorius' studerende fra DK, SE, NO, FI, tror vi er ca. 25) kørt til byen Pahiatua, hvor vi skal på "Soft Landing Camp". Det betyder, at vi alle skal være sammen i 3 dage, inden vi bliver kørt ud til værtsfamilierne, og i de tre dage skal vi ud og opleve en masse og være sammen :).
- Første dag skal vi bare slappe af, se film og hygge - vi er nok også trætte efter den ca. 1½ døgns lange flytur...
- Anden dag, torsdag d. 12. juli, skal vi først besøge "St. Peter's Church", og dem er der jo mange af rundt i verden, så det er svært at sige ret meget om... Senere på dagen skal vi til Pukaha Mt. Bruce og se på skøre dyr og fugle - programmet lover fodring af ål, kaka-fugle og kiwifugle(Se billedet). 
- Tredje dag, fredag, skal vi til Mokai Gravity Canyon og prøve krafter med ekstremsport! Wow, det er noget, jeg glæder mig til - men også frygter...
Vi skal springe bungy jump ud fra en bro! 80 meter, lover de, puuuuuh! Dernæst skal vi på verdens største gynge, der flyver ud over canyonen! Hjemmesiden lover 50 meters frit fald i gyngen :O.
Sidst men ikke mindst skal vi på "Flying Fox"-svævebanen, en 1,1 km. lang svævebane, der svæver 175 meter over jorden med en fart på 160 km/t henover canyonen! Det bliver for vildt :D

http://www.youtube.com/watch?v=C2l-FNoodf8 <------ video af Flying Fox.

Dagen derpå, lørdag, bliver jeg vist nok kørt ud til min værtsfamilie og skal starte "det normale liv".

- Jakob


Ingen kommentarer:

Send en kommentar