NYT - Instagram knap - NYT

Instagram NYT - Instagram knap - NYT

søndag den 21. oktober 2012

Liste over ting, jeg savner

Hej allesammen!

Denne mandag morgen er en smule kedelig... Vi har labour dag, dvs. ingen skole, og først i eftermiddag skal jeg ud og lave noget. Jeg skal med min værtsfamilie til "wii-party" hos nogle af deres venner - det skal nok blive skægt xD.

Anyways tidligere i badet stod jeg og tænkte, og jeg tænkte på ting, jeg savner ved Danmark - både små og store ting - og så tænkte jeg, hvorfor ikke lave en liste... På min blog? :D

1. Min hund.
2. Romkugler.
3. At kunne tage et brusebad, der varer længere end 6 minutter(De har en tank til varmt vand, så man skal ikke bruge det hele).
4. At der er toilet og bad i samme rum.
5. At bygninger og huse er isoleret ordentligt.
6. At bruge masser af penge på tøj, spil og andet sjovt(Bruger alle mine penge her på at spare op til ture).
7. Mors mad.
8. Mors hjemmebagte boller og fars hjemmebagte rugbrød.
9. At kunne træne atletik alle ugens dage, hvis jeg har løst... På en kunststofbane!
10. Min guitar.
11. Min mors klaver.
12. Danske tv-kanaler
13. Politiske og religiøse diskussioner - mest med mine forældre.
14. At tage i garden hver tirsdag.
15. Ikke at skulle tænke på min vægt(kædes sammen med nr. 9).
16. Resten af mine xbox-spil
17. At sove i dobbeltseng.
18. At have lov til at tage til fest og komme sent hjem.
19. At have lov til at sove hos en kammerat, uden at mine forældre skal have fulde navn, adresse og en politigodkendelse på familien......
20. At betale for hastigheden på internettet, ikke antallet af GB!
21. Venner og familie.

Ja, det var så en 21 punkters liste over ting, jeg savner her i New Zealand, som egentlig gerne måtte komme hertil... Hvis de gad :p. Men så er der jo også ting, de kunne lære af hjemme i Danmark! F.eks. nyder jeg riiiigtig meget at snige mig i min seng hver aften, når den er opvarmet af en elektrisk lagen... Aaaaah :3.

- Jakob

Ingen kommentarer:

Send en kommentar