NYT - Instagram knap - NYT

Instagram NYT - Instagram knap - NYT

søndag den 11. november 2012

4 måneder, wooooow!

Hey guys!

Til dags dato er der nu gået 4 måneder siden jeg kom til New Zealand! Det føles, som var det 4 uger! Det betyder også to ting mere - at der er 6 måneder tilbage, og at jeg er halvvejs om en måned... Hvilket næsten foruroliger mig! Det er lige før, jeg er nervøs for, det hele er slut, før det starter for alvor... Ej okay, måske ikke, men jeg kan ikke lade være med at tænke tanken, at de sidste 6 måneder ikke er ret lang tid. Anyways...

I tirsdags fik jeg læseferie - og jeg har ingen eksamener, sååh... Det betyder egentlig tidlig sommerferie(juleferie)! Og det er ikke engang sommer endnu! Ferien varer vist til starten af februar, så der er masser af tid :D. Indtil videre har jeg ikke mange store ting planlagt, men alligevel...

På fredag tager alle os udvekslingsstuderende på skolen med vores international dean til en kæmpe BBQ i Wellington med udvekslingsstudenter fra 15 skoler i Wellington-regionen, og det kommer til at være startskuddet på 2 uger med aktiviteter i og omkring Wellington. Bl.a. skal vi bowle, klatre, ride på heste(lol) og spise en masse, og jeg glæder mig super meget :D. Det hele slutter dog af med noget lettere trist. Vi skal nemlig i slutningen af november sige farvel til de udvekslingsstudenter, der har været her siden januar... Æv æv :(.

Også i slutningen af november tager vi IGEN til Wellington til verdenspremiere på The Hobbit! Viiildt alligevel at få chancen for at være med til! Det skulle blive kæmpe stort, og byen lader allerede op til den nye film med bl.a. specielle retter i byens restauranter og en 13 meter høj Golum-figur i lufthavnen. Vi skal bare have fundet ud af nogle udklædninger, og så er det på plads :p.

I første weekend i december vil jeg så tage til Dunedin til nationals i atletik! Hvordan jeg kommer derned er ikke heeelt på plads endnu, men det kommer. Hvilket leder mig til, at jeg har været til et par atletikstævner i regionen de sidste par uger, og det skrider godt fremad :).
To sejre i min aldersgruppe, er det blevet til, for to uger siden med resultatet 6.09 meter og i går med 6.25, hvilket kun er 4 cm. fra pr.! Den burde kunne nås snart :). Træning er der også kommet ok gang i igen med to faste træninger om ugen - tre de uger, vi ikke har stævner. Ikke helt lige så meget som i DK, men nok til at forbedre mig. Desværre er faciliteterne ikke helt up to date, og vi springer således længdespring og trespring med tilløb på gammeldags grusunderlag, som ikke er særligt langt. Det betyder at mit spring med 8 skridt er stort set perfekt med godt afsæt, god højde, landing lige i øjet osv., men at jeg har svært ved at styre mit spring med fuldt tilløb... Vi får se! :)

Derudover er jeg begyndt at træne lidt trespring igen! Skal nok blive skægt :D.

Men nu må jeg kalde det her indlæg slut! Så ja, hvis nogen derude savner mig en del, kan I trøstes med, at der nu er under et halvt år tilbage, til jeg kommer hjem :).

- Jakob

Ingen kommentarer:

Send en kommentar