NYT - Instagram knap - NYT

Instagram NYT - Instagram knap - NYT

mandag den 26. november 2012

En lille opdatering - hobbitten verdenspremiere i morgen!

Hej alle!

Jeg har haft ferie i næsten 3 uger nu, og det er ærligt talt lidt kedeligt ind imellem... I den sidste uge har vi dog været ude og lave nogle aktiviteter med vores international dean, Mrs Wilson - først Adrenalin forest, som er en skov, hvor der er hængt platforme ved alle trænerne, som man, fastspændt, kravler/går/hopper/hvad man nu kan finde på, imellem... Hvis der ikke er en svævebane imellem - dem var der nemlig mange af :). Anden dagen stod på ridning... Ja, tænker man så - mon det bliver sjovt det her?? Men ganske ja, det var en fed oplevelse! Det var heller ikke noget, der krævede meget, for hestene var opdrættet til ikke at løbe, så man skulle bare lige kunne hive dem den rigtige vej. Landskabet mest af alt var fantastisk, og jeg er sikker på, jeg ikke havde nydt det på samme måde hjemme i Danmark. 3. aktivitet vi var på var en lille tur mod nord til en "lokal" chokolade-fabrik, hvor vi kort så, hvordan chokoladen var lavet, og hvor vi også fik lidt smagsprøver... Og enhver, der kender mig bare lidt, vil vide, at der ikke findes meget bedre at tilbyde mig! Købte da også lidt med hjem til min værtsfamilie, som vi har delt - de nyder det også :).

Vi havde så en lille weekend der imellem, som stod på atletikstævne for mit vedkommende. Ikke et synderligt vellykket et af slagsen.. Fik kun 2/3 godkendte spring i indledende, og jeg kom videre med til finalen med et spring på 5,84 m., men finalen var lidt af en fiasko med alle 3 spring overtrådt med et par cm... Sådan går det jo! Det spring må bare tilbage på arbejdsbænken - og så driller min vægt også lidt igen, så den må jeg havde på plads inden nationals om et par uger :p.

I går havde vi så afskedsmiddag, alle os udvekslingsstudenter, i forbindelse med, at en bunke af "os" tager hjem på torsdag - dvs. alle dem, der har været her siden starten af året. Det bliver nu lidt trist :(. Det ved jeg også, de synes.

Anyways... På torsdag følger vi dem, der tager hjem, til lufthavnen og siger farvel.

MEN... I morgen kulminerer nærmest hele min ferie med verdenspremieren på Hobbitten i Wellington!!! Jeg har været i byen og leje udklædning og det hele, så når jeg tropper op "in town" i morgen, gøres det med stil i et hobbit-kostume! Jeg ved ikke med sikkerhed, hvor mange der kommer, men det bliver kæææææmpe stort! Ved premieren på den 3. Ringenes Herre film, var der i omegnen af 150.000 mennesker mødt op, og det tal kommer højst sandsynligt til at værre væsentligt større... Og så møder alle stjernerne fra Hobbitten og Ringenes Herre trilogien selvfølgelig op - viiiiildt!

Billeder kommer selvfølgelig op, glæder mig for vildt!

- Jakob

Ingen kommentarer:

Send en kommentar