NYT - Instagram knap - NYT

Instagram NYT - Instagram knap - NYT

søndag den 16. december 2012

Atletik-nationals og livet generelt!

Hej alle sammen!

Så er det næsten næsten en uge siden, jeg kom hjem fra Dunedin på det sydligste af Sydøen fra nationale skolemesterskaber i atletik. Her var aldersgrupperne delt rimelig skidt ud fra mit synspunkt... Der blev konkurreret i to grupper, juniors og seniors, hvor juniors er year 8-10(årgang 99-97) og seniors year 11-13(årgang 96-94). Hvis der er nogen, der ikke ved det, er jeg født i 96', og jeg var derfor oppe imod folk, der var over 2 år ældre end mig selv...

Anyways. De seneste uger har jeg leget en del med trespring, jeg ellers ikke har trænet i 1½ år, og det skulle da lige afprøves. Jeg tror, jeg endte i den sidste fjerdedel på resultatlisten, og det gik mildest talt skidt... Det var lørdagen! Søndag morgen måtte jeg så finde min "hævn", som blev taget i længdespring. Mit første spring var udmærket, men jeg fik ikke nok fart i mit tilløb, så det blev til 5,93 meter. Det skal lige siges, at mit mål var en finaleplads(måske mere et håb, da jeg ikke anede det mindste om niveauet af konkurrence, inden jeg tog af sted), altså top 8 i et felt, der talte 38 seniors. Mit andet spring var et godt spring MEN... Overtrådt. Jeg vidste godt, at 5,93 ikke ville række til en finaleplads, så der var nerver på i sidste spring, der også blev lettere påvirket af det. Ikke desto mindre endte jeg med 6,12 meter i det spring, og det var jeg egentlig glad nok for. Kunne have været bedre, men bestemt også MEGET værre. Desværre endte det for mit vedkommende på en 9. plads, altså en plads fra målet og 3 ekstra forsøg.

Kan dog trøste mig selv med at være 9. bedste senior-længdespringer i et fremmed land - og næstbedste længdespringer født i 1996 :).

Vi havde 5 dage i Dunedin(ankom torsdag morgen, tog hjem mandag sen eftermiddag), så det blev da også til lidt turisme. To guidede ture på den store Cadbury-fabrik(eneste i New Zealand) blev det da også til - og med det en del dejlig chokolade! Også et kort besøg på verdens stejleste vej blev det til. Den ligger nemlig i Dunedin sammen med adskillige kandidater til titlen... Altså hvis den stejleste skulle forsvinde :). Dunedin har ca. 100.000 indbyggere det meste af året, men ikke da vi var der. Byen er nemlig indehaver af landets ældste universitet, Otago University, og de studerende havde lige haft "graduation". En super dejlig by og bestemt et sted, jeg kunne se mig selv studere... Hvis ikke det var for de stejle veje! Jeg siger jer, allerede inden stævnet var jeg øm i muskler, jeg ikke vidste jeg havde, bare pga. bakkerne...

Det var så min tur til Dunedin og måske(håber det ikke!!) mit sidste besøg til Sydøen... I denne omgang!

Livet generelt går ganske stille for sig i øjeblikket. Vi gearer op til jul, og jeg har fået en julekalender tilsendt af mine forældre, som jeg er rigtig glad for(ja altså kalenderen :p). Derudover står den på strand, shorts og solcreme, og vejret er SÅ rart. Jeg tror, jeg har et love-hate relationship til New Zealands sol, for den er pisse rar og varm, men den gør mig rød, hvis ikke jeg passer på :(.

Håber I klarer jer i sneen derhjemme! Jeg følger jo med - trods alt! :)

- Jakob




Ingen kommentarer:

Send en kommentar