Sommer er her!

Hej alle sammen!

Jeg undskylder først og fremmest for at have været for doven til at skrive en masse indlæg den senere tid. Samtidig har der jo så heller ikke været det store at fortælle. Vi er snart halvvejs igennem sommeren hernede, ligesom I er halvvejs igennem vinter i DK, og vejret er for det meste super dejligt. Temperaturerne kommer ikke under 20 grader og normalt heller ikke under 25 grader, og solen er stærk - og god, hvis man gerne vil have lidt farve, hehe...

Så har vi jo også holdt jul. Den bliver hernede, ligesom i det meste af verden, fejret d. 25. december, altså ikke juleaften. Jeg har i nysgerrighed læst mig frem til, at vi i Skandinavien før urets tid har regnet en dag for at starte når solen går ned, og derfor fejrer vi jul, Jesu fødsel(klkmne,jkhfbnkdjnzl), når d. 25. starter, altså aftenen d. 24.... Giver det mening? Anyways, det var en udemærket dag. Vanvittigt varmt var det dog, og Wainuiomata oplevede sin varmeste dag siden 1934. Temperaturerne blev målt så højt som 38 grader nogle steder... Det var måske lige i overkanten - men hellere det end sne! Selvom sne og kulde dog manglede for at komme i rigtig julestemning. Det hele blev selvfølgelig fejret med bbq i haven med Bob som grillmaster, og appetitten i bund grundet temperaturen(sådan reagerer jeg i hvert fald på varme). Gaver blev der også åbnet et par stykker af, og jeg modtog bl.a. en toilettaske, en masse chokolade og en deodorant... Var det en hentydning??

Efter det gik der et par stille dage med lidt træning og en tur til stranden og ellers afslapning. Nytårsaften, som lå et par dage fremme skulle vise sig ikke at blive af den kaliber, jeg havde håbet på:

Da jeg stod op d. 31 december tog jeg først til træning. Min træner havde, som så mange andre kiwier gør det i deres sommerferie, været på ferie, nærmere bestemt i Australien, så jeg havde trænet alene et par gange. Alle udvekslede selvfølgelig planer for, hvad der skulle ske for dem om aftenen. Da jeg blev spurgt måtte jeg desværre svare: "I have no idea - whatever my hostfamily does" efterfulgt af en lang forklaring af de hårde regler, man er underlagt som udvekslingsstudent. Men ja, nu var jeg jo rigtig nysgerrig efter, hvad der skulle ske om aftenen, så da jeg kom hjem spurgte jeg Bob og Frances: "What are we doing tonight?". Bob svarede tøvende:" I don't know... The last couple of years we just said happy new year instead of goodnight". Det gjorde mig i dårligt humør. Jeg svarede noget i stil med nå, okay, for jeg havde jo regnet med, at jeg skulle opleve kiwi-måden at gøre det på. Det endte med min første omgang hjemve, jeg endnu har haft i New Zealand, og det fik mig i seriøs tvivl, om jeg havde lyst til at være i denne her familie... Jeg er endnu i tvivl. Mit hoved fortæller mig to ting: Den første er, at jeg ikke har lyst til at flytte. Den anden er, at jeg narrer mig selv til ikke at ville flytte, fordi jeg ikke gider det besvær, jeg forestiller mig, det drager med sig, og fordi jeg er bange for, hvad Bob og Frances tænker. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg bestemmer mig for. Anyways, jeg spenderede min nytårsaften med en pose chips og "The Good, The Bad and The Ugly" kørende på min laptop. Ikke en fed oplevelse.

De næste par dage var lidt matte, mest fordi jeg tænkte meget over, om jeg ville prøve at skifte familie. Ovenpå det har jeg efterhånden længe følt mig viklet ind i alt for meget religion - kirke om søndagen er ok for mig, selvom jeg ikke nyder det, men når den daglige tale så ofte indeholder gud, Jesus og enhver anden mand fra det nye testamente, bliver det godt hårdt. Når vejret har været godt, bliver der udbrudt: "Oh praise Jesus for this wonderful weather!", eller når maden lige smager ekstra godt: "God is great to bless me with this food!"... Det er bare alt for meget for sådan en som mig nogle gange, og det er enormt akavet at snakke med en, der snakker på den måde, for i min stædige ateisme, kan jeg jo ikke erklære mig enig. Altså... :)

Jeg er kommet lidt ud over matheden nu - især min træning hjælper med det, men jeg keder mig en del. Som I nok har kunnet høre på min lange forklaring lige før, er Bob og Frances ikke ligefrem aktive mennesker, så hvis jeg ikke vil sidde på mit værelse og kede mig, skal jeg finde ud af noget selv. Samtidig er langt størstedelen af venner og kammerater på sommerferie i Australien, Europa eller i andre kroge af New Zealand, så det er svært at finde ud af noget. Selv de andre udvekslingsstudenter er taget med deres værtsfamilier ud i det store land. Jeg tager bare de få chancer, jeg kan, for at komme lidt væk, og de fleste dage, hvor der ikke er noget at lave, sover jeg længe, ser tv, spiller videospil og spiser. Det er ikke ofte, I vil høre mig sige det, men jeg glæder mig til skolen starter igen.

På lørdag har jeg et lille atletikstævne i Masterton, ca. 2 timer mod nord, og det er heldigvis på en kunststofbane, så jeg kan slippe væk fra den elendige græsbane, vi i øjeblikket træner på :D. Overni købet en splinterny mondo-bane, så det er super! Og så er det også om en 10 dages tid endelig min tur til at tage på sommerferie med en lille 5-dages tur til Northland, hvor jeg forhåbentlig bliver omdannet til en nogenlunde surfer.

Livet som udvekslingsstudent er ikke altid lutter grin og oplevelser, og det må jeg vel bare indse. Selvom det ind imellem bliver overskygget af skuffethed.

- Jakob