Hej alle sammen!
Nu er det lidt lang tid siden, jeg har skrevet et blogindlæg her på sidst, og ja... Nu er jeg altså hjemme i Danmark!
Efter en rejse på godt over 40 timer, gik jeg i seng i min egen seng i mit eget hus, og det var dejligt. Det bedste var dog den velkomst jeg fik i Aalborg Lufthavn, som jeg ikke havde en anelse om var på vej! Aalborg Garden stillede op og spillede for mig, da jeg kom ud derfra, og atletikholdet var til stede med bannere og flag, og jeg må sige, jeg fik et smil på læben, der var svært at tørre af. Utroligt rørende, faktisk var jeg tæt på at græde et par gange - men jeg holdt igen, fordi jeg vidste, at hvis jeg først begyndte, ville jeg aldrig stoppe igen, haha...
Mor og far havde også sørget for 50 romkugler til hele forsamlingen, så det kunne jo ikke have været meget bedre. Nu ser jeg bare frem til at fortsætte mit liv i Danmark, hvor jeg slap for 10 måneder siden med atletiktræning, musikøvning og, når tiden kommer, skole. Og så glæder jeg mig til at catche up med jer alle!
Det her bliver så det sidste blogindlæg i lang tid, regner jeg med - men livet i sig selv er jo en rejse, så mit livs rejse er ikke ovre endnu :)
- Jakob
NYT - Instagram knap - NYT
NYT - Instagram knap - NYT
mandag den 13. maj 2013
mandag den 18. marts 2013
Nu er der jo ikke lang tid tilbage...
Hej allesammen!
Det er helt mærkeligt nu at kunne konstatere, at der er under 2 måneder, til jeg sidder tilbage i Danmark med mor, far og Mingus og en telefon med dansk SIM-kort, der har alle mine danske venner under kontakter... Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal synes om det - er både ked af at skulle forlade landet, men også glad for at komme hjem.
En af de rigtig gode ting, jeg har lært af at være væk så længe må nok være at være stolt af mit hjemland. Danmark har så mange fantastiske ting, der, for de fleste af jer læsere, er taget for givet... Og selvom jeg er i et i-land, der på papiret er ca. lige så rigt som Danmark, kan man altså mærke forskellen. En del ting har jeg lagt mærke til:
Første må være vores danske frisind, vi er så berømte for... Men hvis du som læser tænker over det, har du så nogensinde bidt mærke i det? Har du nogensinde tænkt: "Hov, det var vist frisind! Det var ikke sket udenfor Danmark"? Jeg havde ikke, før jeg kom hertil, det er sikkert.
En anden ting er den økonomiske lighed. Ja, den er tung, men den er der altså, og den er vigtig... Jeg bor i et forholdsvis fattigt område i New Zealand, og det betyder altså, at det ikke er unormalt, at familier har problemer med penge nok til f.eks. mad. Det virker helt latterligt, at det skal være sådan!
Men lad mig nu fortælle lidt om, hvad der sker for tiden... :)
Her er det jo blevet efterår, ligesom det i Danmark er blevet forår, og det burde vel betyde koldere og dårligere vejr. Det har vist sig ikke at være tilfældet endnu... Faktisk forholder det sig sådan, at der i øjeblikket er tørke! Hvis ikke vi får en 3-4 dage med masser af regn, vil vandet slippe op inden for de næste 2 uger, og det vil altså betyde, at brusebade og toiletudtræk bliver en sjældenhed... I går og i dag, har det dog regnet - i går for første gang i over 2 måneder! Temperaturen kunne jeg også godt vænne mig til - den har vist ikke været under 20 grader endnu ;-).
Af andre gode ting og sager kan nævnes, at jeg i den kommende weekend skal til club-nationals i atletik i Auckland! Jeg har hørt, det er en rigtig hurtig bane, der er deroppe, så nu håber jeg på en længe ventet PR i længdespring. Det er også lykkedes mig i skole-atletik først at komme på 2.-plads i Lower Hutt-mesterskaber og 3.-plads i Wellington-regionen(nedre tredjedel af nord-øen), hvilket har givet mig udtagelse til North Island-championships(vel og mærke i senior-gruppen, som hedder 16-19 år) - årets største atletikmesterskab i New Zealand. Det kommer til at foregå 6.-7. april og altså dermed på min fødselsdag! :D
Glæder mig til at se jer alle igen om ikke så lang tid!
- Jakob
Det er helt mærkeligt nu at kunne konstatere, at der er under 2 måneder, til jeg sidder tilbage i Danmark med mor, far og Mingus og en telefon med dansk SIM-kort, der har alle mine danske venner under kontakter... Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal synes om det - er både ked af at skulle forlade landet, men også glad for at komme hjem.
En af de rigtig gode ting, jeg har lært af at være væk så længe må nok være at være stolt af mit hjemland. Danmark har så mange fantastiske ting, der, for de fleste af jer læsere, er taget for givet... Og selvom jeg er i et i-land, der på papiret er ca. lige så rigt som Danmark, kan man altså mærke forskellen. En del ting har jeg lagt mærke til:
Første må være vores danske frisind, vi er så berømte for... Men hvis du som læser tænker over det, har du så nogensinde bidt mærke i det? Har du nogensinde tænkt: "Hov, det var vist frisind! Det var ikke sket udenfor Danmark"? Jeg havde ikke, før jeg kom hertil, det er sikkert.
En anden ting er den økonomiske lighed. Ja, den er tung, men den er der altså, og den er vigtig... Jeg bor i et forholdsvis fattigt område i New Zealand, og det betyder altså, at det ikke er unormalt, at familier har problemer med penge nok til f.eks. mad. Det virker helt latterligt, at det skal være sådan!
Men lad mig nu fortælle lidt om, hvad der sker for tiden... :)
Her er det jo blevet efterår, ligesom det i Danmark er blevet forår, og det burde vel betyde koldere og dårligere vejr. Det har vist sig ikke at være tilfældet endnu... Faktisk forholder det sig sådan, at der i øjeblikket er tørke! Hvis ikke vi får en 3-4 dage med masser af regn, vil vandet slippe op inden for de næste 2 uger, og det vil altså betyde, at brusebade og toiletudtræk bliver en sjældenhed... I går og i dag, har det dog regnet - i går for første gang i over 2 måneder! Temperaturen kunne jeg også godt vænne mig til - den har vist ikke været under 20 grader endnu ;-).
Af andre gode ting og sager kan nævnes, at jeg i den kommende weekend skal til club-nationals i atletik i Auckland! Jeg har hørt, det er en rigtig hurtig bane, der er deroppe, så nu håber jeg på en længe ventet PR i længdespring. Det er også lykkedes mig i skole-atletik først at komme på 2.-plads i Lower Hutt-mesterskaber og 3.-plads i Wellington-regionen(nedre tredjedel af nord-øen), hvilket har givet mig udtagelse til North Island-championships(vel og mærke i senior-gruppen, som hedder 16-19 år) - årets største atletikmesterskab i New Zealand. Det kommer til at foregå 6.-7. april og altså dermed på min fødselsdag! :D
Glæder mig til at se jer alle igen om ikke så lang tid!
- Jakob
lørdag den 2. februar 2013
Surftur
Hejsa alle, der læser med!
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive et indlæg om surfturen, jeg var på i sidste uge. Eller... Jeg har fået fat i billederne derfra nu, og jeg tænkte, jeg ville vente, til de var fremme :).
Søndag aften i forrige uge stod Sebastian, David og jeg på en natbus til Auckland, New Zealands største by og ca. 12 timers bustur fra hvor vi bor. Det var en lang og kedelig tur, men den betød, at vi både havde transport og logi for ca. 25$ per person i modsætning til enten dyr morgen-flybillet eller 50$-flybillet og hotel - så vi synes, det var det værd. Vi ankom til Auckland tidligt mandag morgen og havde et par timer at sluge. De blev slugt med morgenmad og kaffe på en lokal café(Ved ikke, om jeg har skrevet det, i øvrigt, men jeg er blevet vild med kaffe!)... Derefter mødtes vi med vores tour og guide og fortsatte nordpå mod Ahipara, hvor New Zealand Surf Tours har deres "lodge".
Nord for Auckland ligger regionen "Northland" med det passende navn, da det er NZs nordligste del(I samme dur hedder den sydligste del Southland). Ahipara ligger ca. 5 timer nord for Auckland - på den kendte "90 Mile Beach", som vist nok kun er 61 mil lang, men som fører direkte til Cape Reinga, NZs nordlige spids. Der skulle turen dog ikke gå hen.
Vi ankom til en lille hyggelig hytte med trappe fra balkonen og direkte ned til stranden. I hytten mødte vi et par surfinstruktører og andre deltagere, der hyggede rundt om i hytten. Præcis som man havde forestillet sig - 100% tilbagelænet og afslappet atmosfære - tror, man kalder det surferstil. Anyways om aftenen skulle vi ud at surfe for første gang, og det var super sjovt. Vi startede ud med lidt instruktion på stranden og en opvarmning, og så var det ellers derud af. De fleste af os var oppe at stå på de små bølger efter 30-45 minutter, og jeg siger jer: Når man først "rider på bølgen", føler man sig på toppen af verden!!
Sådan gik dagene med morgensurf inden morgenmaden og aftensurf - med afslapning ind imellem. Et absolut highlight var onsdag morgen, hvor vi tog ud allerede klokken 6 om morgenen, og vi surfede til solopgangen. Fantastisk! :)
Men med masser af sjov kommer selvfølgelig også udfordringer, og der var surfen ikke den værste... Våddragter er ikke sjove, skulle jeg hilse og sige! Fik lange rifter i begge mine knæhaser, brandmærker på halsen og mine brystvorter blev slebet til bunds - jeg er nu kendt under navnet "Nipple-cripple"......... Også solen voldte problemer - en let solskoldning kunne ikke undgåes - heller ikke med solcreme. Meeen det var ikke så slemt :).
I enden blev det da også til en lang bustur tilbage - lige til en solopgang over Wellingtons havnefront. Da jeg var kommet hjem, var der også sket ting og sager i huset - en værtssøster var flyttet ind! Hun hedder Julia, er 13 år gammel og kommer fra Sydkorea. Hendes mor og lillebror var på besøg den uge, og boede også i huset, da jeg kom hjem. Alligevel formåede jeg at falde i søvn til langt ud på eftermiddagen.
Nu er skolen også startet igen efter den helt ekstremt lange sommerferie, og det er sådan set ikke noget, jeg er ked af. Det almindelige skoleskema starter i morgen, mandag, og fagene jeg har i år er blevet ændret en del ift., hvad jeg rent faktisk valgte inden ferien. Nu står den på matematik, historie, musik, drama, idræt og film-klasse... Det bliver nok spændende! Det er dog til min store irritation, at mit valg af japansk inden ferien ikke er gået igennem :(. Men sådan kan det jo gå. Der er stadig lidt knas ift. det, jeg beskrev i mit tidligere indlæn, og det prøver jeg at få løst i øjeblikket, så der kan nå at ske mange ændringer endnu. Hvem ved?
- Jakob
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive et indlæg om surfturen, jeg var på i sidste uge. Eller... Jeg har fået fat i billederne derfra nu, og jeg tænkte, jeg ville vente, til de var fremme :).
 |
| Udsigt fra vores hytte! |
 |
| Upsi, jeg glemte vist våddragten den dag! |
Nord for Auckland ligger regionen "Northland" med det passende navn, da det er NZs nordligste del(I samme dur hedder den sydligste del Southland). Ahipara ligger ca. 5 timer nord for Auckland - på den kendte "90 Mile Beach", som vist nok kun er 61 mil lang, men som fører direkte til Cape Reinga, NZs nordlige spids. Der skulle turen dog ikke gå hen.
Vi ankom til en lille hyggelig hytte med trappe fra balkonen og direkte ned til stranden. I hytten mødte vi et par surfinstruktører og andre deltagere, der hyggede rundt om i hytten. Præcis som man havde forestillet sig - 100% tilbagelænet og afslappet atmosfære - tror, man kalder det surferstil. Anyways om aftenen skulle vi ud at surfe for første gang, og det var super sjovt. Vi startede ud med lidt instruktion på stranden og en opvarmning, og så var det ellers derud af. De fleste af os var oppe at stå på de små bølger efter 30-45 minutter, og jeg siger jer: Når man først "rider på bølgen", føler man sig på toppen af verden!!
 | |||||||
| Bølgerne var desværre blevet små, når vi kom tæt på kameraet. |
Sådan gik dagene med morgensurf inden morgenmaden og aftensurf - med afslapning ind imellem. Et absolut highlight var onsdag morgen, hvor vi tog ud allerede klokken 6 om morgenen, og vi surfede til solopgangen. Fantastisk! :)
Men med masser af sjov kommer selvfølgelig også udfordringer, og der var surfen ikke den værste... Våddragter er ikke sjove, skulle jeg hilse og sige! Fik lange rifter i begge mine knæhaser, brandmærker på halsen og mine brystvorter blev slebet til bunds - jeg er nu kendt under navnet "Nipple-cripple"......... Også solen voldte problemer - en let solskoldning kunne ikke undgåes - heller ikke med solcreme. Meeen det var ikke så slemt :).
I enden blev det da også til en lang bustur tilbage - lige til en solopgang over Wellingtons havnefront. Da jeg var kommet hjem, var der også sket ting og sager i huset - en værtssøster var flyttet ind! Hun hedder Julia, er 13 år gammel og kommer fra Sydkorea. Hendes mor og lillebror var på besøg den uge, og boede også i huset, da jeg kom hjem. Alligevel formåede jeg at falde i søvn til langt ud på eftermiddagen.
Nu er skolen også startet igen efter den helt ekstremt lange sommerferie, og det er sådan set ikke noget, jeg er ked af. Det almindelige skoleskema starter i morgen, mandag, og fagene jeg har i år er blevet ændret en del ift., hvad jeg rent faktisk valgte inden ferien. Nu står den på matematik, historie, musik, drama, idræt og film-klasse... Det bliver nok spændende! Det er dog til min store irritation, at mit valg af japansk inden ferien ikke er gået igennem :(. Men sådan kan det jo gå. Der er stadig lidt knas ift. det, jeg beskrev i mit tidligere indlæn, og det prøver jeg at få løst i øjeblikket, så der kan nå at ske mange ændringer endnu. Hvem ved?
- Jakob
torsdag den 10. januar 2013
Sommer er her!
Hej alle sammen!
Jeg undskylder først og fremmest for at have været for doven til at skrive en masse indlæg den senere tid. Samtidig har der jo så heller ikke været det store at fortælle. Vi er snart halvvejs igennem sommeren hernede, ligesom I er halvvejs igennem vinter i DK, og vejret er for det meste super dejligt. Temperaturerne kommer ikke under 20 grader og normalt heller ikke under 25 grader, og solen er stærk - og god, hvis man gerne vil have lidt farve, hehe...
Så har vi jo også holdt jul. Den bliver hernede, ligesom i det meste af verden, fejret d. 25. december, altså ikke juleaften. Jeg har i nysgerrighed læst mig frem til, at vi i Skandinavien før urets tid har regnet en dag for at starte når solen går ned, og derfor fejrer vi jul, Jesu fødsel(klkmne,jkhfbnkdjnzl), når d. 25. starter, altså aftenen d. 24.... Giver det mening? Anyways, det var en udemærket dag. Vanvittigt varmt var det dog, og Wainuiomata oplevede sin varmeste dag siden 1934. Temperaturerne blev målt så højt som 38 grader nogle steder... Det var måske lige i overkanten - men hellere det end sne! Selvom sne og kulde dog manglede for at komme i rigtig julestemning. Det hele blev selvfølgelig fejret med bbq i haven med Bob som grillmaster, og appetitten i bund grundet temperaturen(sådan reagerer jeg i hvert fald på varme). Gaver blev der også åbnet et par stykker af, og jeg modtog bl.a. en toilettaske, en masse chokolade og en deodorant... Var det en hentydning??
Efter det gik der et par stille dage med lidt træning og en tur til stranden og ellers afslapning. Nytårsaften, som lå et par dage fremme skulle vise sig ikke at blive af den kaliber, jeg havde håbet på:
Da jeg stod op d. 31 december tog jeg først til træning. Min træner havde, som så mange andre kiwier gør det i deres sommerferie, været på ferie, nærmere bestemt i Australien, så jeg havde trænet alene et par gange. Alle udvekslede selvfølgelig planer for, hvad der skulle ske for dem om aftenen. Da jeg blev spurgt måtte jeg desværre svare: "I have no idea - whatever my hostfamily does" efterfulgt af en lang forklaring af de hårde regler, man er underlagt som udvekslingsstudent. Men ja, nu var jeg jo rigtig nysgerrig efter, hvad der skulle ske om aftenen, så da jeg kom hjem spurgte jeg Bob og Frances: "What are we doing tonight?". Bob svarede tøvende:" I don't know... The last couple of years we just said happy new year instead of goodnight". Det gjorde mig i dårligt humør. Jeg svarede noget i stil med nå, okay, for jeg havde jo regnet med, at jeg skulle opleve kiwi-måden at gøre det på. Det endte med min første omgang hjemve, jeg endnu har haft i New Zealand, og det fik mig i seriøs tvivl, om jeg havde lyst til at være i denne her familie... Jeg er endnu i tvivl. Mit hoved fortæller mig to ting: Den første er, at jeg ikke har lyst til at flytte. Den anden er, at jeg narrer mig selv til ikke at ville flytte, fordi jeg ikke gider det besvær, jeg forestiller mig, det drager med sig, og fordi jeg er bange for, hvad Bob og Frances tænker. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg bestemmer mig for. Anyways, jeg spenderede min nytårsaften med en pose chips og "The Good, The Bad and The Ugly" kørende på min laptop. Ikke en fed oplevelse.
De næste par dage var lidt matte, mest fordi jeg tænkte meget over, om jeg ville prøve at skifte familie. Ovenpå det har jeg efterhånden længe følt mig viklet ind i alt for meget religion - kirke om søndagen er ok for mig, selvom jeg ikke nyder det, men når den daglige tale så ofte indeholder gud, Jesus og enhver anden mand fra det nye testamente, bliver det godt hårdt. Når vejret har været godt, bliver der udbrudt: "Oh praise Jesus for this wonderful weather!", eller når maden lige smager ekstra godt: "God is great to bless me with this food!"... Det er bare alt for meget for sådan en som mig nogle gange, og det er enormt akavet at snakke med en, der snakker på den måde, for i min stædige ateisme, kan jeg jo ikke erklære mig enig. Altså... :)
Jeg er kommet lidt ud over matheden nu - især min træning hjælper med det, men jeg keder mig en del. Som I nok har kunnet høre på min lange forklaring lige før, er Bob og Frances ikke ligefrem aktive mennesker, så hvis jeg ikke vil sidde på mit værelse og kede mig, skal jeg finde ud af noget selv. Samtidig er langt størstedelen af venner og kammerater på sommerferie i Australien, Europa eller i andre kroge af New Zealand, så det er svært at finde ud af noget. Selv de andre udvekslingsstudenter er taget med deres værtsfamilier ud i det store land. Jeg tager bare de få chancer, jeg kan, for at komme lidt væk, og de fleste dage, hvor der ikke er noget at lave, sover jeg længe, ser tv, spiller videospil og spiser. Det er ikke ofte, I vil høre mig sige det, men jeg glæder mig til skolen starter igen.
På lørdag har jeg et lille atletikstævne i Masterton, ca. 2 timer mod nord, og det er heldigvis på en kunststofbane, så jeg kan slippe væk fra den elendige græsbane, vi i øjeblikket træner på :D. Overni købet en splinterny mondo-bane, så det er super! Og så er det også om en 10 dages tid endelig min tur til at tage på sommerferie med en lille 5-dages tur til Northland, hvor jeg forhåbentlig bliver omdannet til en nogenlunde surfer.
Livet som udvekslingsstudent er ikke altid lutter grin og oplevelser, og det må jeg vel bare indse. Selvom det ind imellem bliver overskygget af skuffethed.
- Jakob
Jeg undskylder først og fremmest for at have været for doven til at skrive en masse indlæg den senere tid. Samtidig har der jo så heller ikke været det store at fortælle. Vi er snart halvvejs igennem sommeren hernede, ligesom I er halvvejs igennem vinter i DK, og vejret er for det meste super dejligt. Temperaturerne kommer ikke under 20 grader og normalt heller ikke under 25 grader, og solen er stærk - og god, hvis man gerne vil have lidt farve, hehe...
Så har vi jo også holdt jul. Den bliver hernede, ligesom i det meste af verden, fejret d. 25. december, altså ikke juleaften. Jeg har i nysgerrighed læst mig frem til, at vi i Skandinavien før urets tid har regnet en dag for at starte når solen går ned, og derfor fejrer vi jul, Jesu fødsel(klkmne,jkhfbnkdjnzl), når d. 25. starter, altså aftenen d. 24.... Giver det mening? Anyways, det var en udemærket dag. Vanvittigt varmt var det dog, og Wainuiomata oplevede sin varmeste dag siden 1934. Temperaturerne blev målt så højt som 38 grader nogle steder... Det var måske lige i overkanten - men hellere det end sne! Selvom sne og kulde dog manglede for at komme i rigtig julestemning. Det hele blev selvfølgelig fejret med bbq i haven med Bob som grillmaster, og appetitten i bund grundet temperaturen(sådan reagerer jeg i hvert fald på varme). Gaver blev der også åbnet et par stykker af, og jeg modtog bl.a. en toilettaske, en masse chokolade og en deodorant... Var det en hentydning??
Efter det gik der et par stille dage med lidt træning og en tur til stranden og ellers afslapning. Nytårsaften, som lå et par dage fremme skulle vise sig ikke at blive af den kaliber, jeg havde håbet på:
Da jeg stod op d. 31 december tog jeg først til træning. Min træner havde, som så mange andre kiwier gør det i deres sommerferie, været på ferie, nærmere bestemt i Australien, så jeg havde trænet alene et par gange. Alle udvekslede selvfølgelig planer for, hvad der skulle ske for dem om aftenen. Da jeg blev spurgt måtte jeg desværre svare: "I have no idea - whatever my hostfamily does" efterfulgt af en lang forklaring af de hårde regler, man er underlagt som udvekslingsstudent. Men ja, nu var jeg jo rigtig nysgerrig efter, hvad der skulle ske om aftenen, så da jeg kom hjem spurgte jeg Bob og Frances: "What are we doing tonight?". Bob svarede tøvende:" I don't know... The last couple of years we just said happy new year instead of goodnight". Det gjorde mig i dårligt humør. Jeg svarede noget i stil med nå, okay, for jeg havde jo regnet med, at jeg skulle opleve kiwi-måden at gøre det på. Det endte med min første omgang hjemve, jeg endnu har haft i New Zealand, og det fik mig i seriøs tvivl, om jeg havde lyst til at være i denne her familie... Jeg er endnu i tvivl. Mit hoved fortæller mig to ting: Den første er, at jeg ikke har lyst til at flytte. Den anden er, at jeg narrer mig selv til ikke at ville flytte, fordi jeg ikke gider det besvær, jeg forestiller mig, det drager med sig, og fordi jeg er bange for, hvad Bob og Frances tænker. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg bestemmer mig for. Anyways, jeg spenderede min nytårsaften med en pose chips og "The Good, The Bad and The Ugly" kørende på min laptop. Ikke en fed oplevelse.
De næste par dage var lidt matte, mest fordi jeg tænkte meget over, om jeg ville prøve at skifte familie. Ovenpå det har jeg efterhånden længe følt mig viklet ind i alt for meget religion - kirke om søndagen er ok for mig, selvom jeg ikke nyder det, men når den daglige tale så ofte indeholder gud, Jesus og enhver anden mand fra det nye testamente, bliver det godt hårdt. Når vejret har været godt, bliver der udbrudt: "Oh praise Jesus for this wonderful weather!", eller når maden lige smager ekstra godt: "God is great to bless me with this food!"... Det er bare alt for meget for sådan en som mig nogle gange, og det er enormt akavet at snakke med en, der snakker på den måde, for i min stædige ateisme, kan jeg jo ikke erklære mig enig. Altså... :)
Jeg er kommet lidt ud over matheden nu - især min træning hjælper med det, men jeg keder mig en del. Som I nok har kunnet høre på min lange forklaring lige før, er Bob og Frances ikke ligefrem aktive mennesker, så hvis jeg ikke vil sidde på mit værelse og kede mig, skal jeg finde ud af noget selv. Samtidig er langt størstedelen af venner og kammerater på sommerferie i Australien, Europa eller i andre kroge af New Zealand, så det er svært at finde ud af noget. Selv de andre udvekslingsstudenter er taget med deres værtsfamilier ud i det store land. Jeg tager bare de få chancer, jeg kan, for at komme lidt væk, og de fleste dage, hvor der ikke er noget at lave, sover jeg længe, ser tv, spiller videospil og spiser. Det er ikke ofte, I vil høre mig sige det, men jeg glæder mig til skolen starter igen.
På lørdag har jeg et lille atletikstævne i Masterton, ca. 2 timer mod nord, og det er heldigvis på en kunststofbane, så jeg kan slippe væk fra den elendige græsbane, vi i øjeblikket træner på :D. Overni købet en splinterny mondo-bane, så det er super! Og så er det også om en 10 dages tid endelig min tur til at tage på sommerferie med en lille 5-dages tur til Northland, hvor jeg forhåbentlig bliver omdannet til en nogenlunde surfer.
Livet som udvekslingsstudent er ikke altid lutter grin og oplevelser, og det må jeg vel bare indse. Selvom det ind imellem bliver overskygget af skuffethed.
- Jakob
søndag den 16. december 2012
Atletik-nationals og livet generelt!
Hej alle sammen!
Så er det næsten næsten en uge siden, jeg kom hjem fra Dunedin på det sydligste af Sydøen fra nationale skolemesterskaber i atletik. Her var aldersgrupperne delt rimelig skidt ud fra mit synspunkt... Der blev konkurreret i to grupper, juniors og seniors, hvor juniors er year 8-10(årgang 99-97) og seniors year 11-13(årgang 96-94). Hvis der er nogen, der ikke ved det, er jeg født i 96', og jeg var derfor oppe imod folk, der var over 2 år ældre end mig selv...
Anyways. De seneste uger har jeg leget en del med trespring, jeg ellers ikke har trænet i 1½ år, og det skulle da lige afprøves. Jeg tror, jeg endte i den sidste fjerdedel på resultatlisten, og det gik mildest talt skidt... Det var lørdagen! Søndag morgen måtte jeg så finde min "hævn", som blev taget i længdespring. Mit første spring var udmærket, men jeg fik ikke nok fart i mit tilløb, så det blev til 5,93 meter. Det skal lige siges, at mit mål var en finaleplads(måske mere et håb, da jeg ikke anede det mindste om niveauet af konkurrence, inden jeg tog af sted), altså top 8 i et felt, der talte 38 seniors. Mit andet spring var et godt spring MEN... Overtrådt. Jeg vidste godt, at 5,93 ikke ville række til en finaleplads, så der var nerver på i sidste spring, der også blev lettere påvirket af det. Ikke desto mindre endte jeg med 6,12 meter i det spring, og det var jeg egentlig glad nok for. Kunne have været bedre, men bestemt også MEGET værre. Desværre endte det for mit vedkommende på en 9. plads, altså en plads fra målet og 3 ekstra forsøg.
Kan dog trøste mig selv med at være 9. bedste senior-længdespringer i et fremmed land - og næstbedste længdespringer født i 1996 :).
Vi havde 5 dage i Dunedin(ankom torsdag morgen, tog hjem mandag sen eftermiddag), så det blev da også til lidt turisme. To guidede ture på den store Cadbury-fabrik(eneste i New Zealand) blev det da også til - og med det en del dejlig chokolade! Også et kort besøg på verdens stejleste vej blev det til. Den ligger nemlig i Dunedin sammen med adskillige kandidater til titlen... Altså hvis den stejleste skulle forsvinde :). Dunedin har ca. 100.000 indbyggere det meste af året, men ikke da vi var der. Byen er nemlig indehaver af landets ældste universitet, Otago University, og de studerende havde lige haft "graduation". En super dejlig by og bestemt et sted, jeg kunne se mig selv studere... Hvis ikke det var for de stejle veje! Jeg siger jer, allerede inden stævnet var jeg øm i muskler, jeg ikke vidste jeg havde, bare pga. bakkerne...
Det var så min tur til Dunedin og måske(håber det ikke!!) mit sidste besøg til Sydøen... I denne omgang!
Livet generelt går ganske stille for sig i øjeblikket. Vi gearer op til jul, og jeg har fået en julekalender tilsendt af mine forældre, som jeg er rigtig glad for(ja altså kalenderen :p). Derudover står den på strand, shorts og solcreme, og vejret er SÅ rart. Jeg tror, jeg har et love-hate relationship til New Zealands sol, for den er pisse rar og varm, men den gør mig rød, hvis ikke jeg passer på :(.
Håber I klarer jer i sneen derhjemme! Jeg følger jo med - trods alt! :)
- Jakob
Så er det næsten næsten en uge siden, jeg kom hjem fra Dunedin på det sydligste af Sydøen fra nationale skolemesterskaber i atletik. Her var aldersgrupperne delt rimelig skidt ud fra mit synspunkt... Der blev konkurreret i to grupper, juniors og seniors, hvor juniors er year 8-10(årgang 99-97) og seniors year 11-13(årgang 96-94). Hvis der er nogen, der ikke ved det, er jeg født i 96', og jeg var derfor oppe imod folk, der var over 2 år ældre end mig selv...
Anyways. De seneste uger har jeg leget en del med trespring, jeg ellers ikke har trænet i 1½ år, og det skulle da lige afprøves. Jeg tror, jeg endte i den sidste fjerdedel på resultatlisten, og det gik mildest talt skidt... Det var lørdagen! Søndag morgen måtte jeg så finde min "hævn", som blev taget i længdespring. Mit første spring var udmærket, men jeg fik ikke nok fart i mit tilløb, så det blev til 5,93 meter. Det skal lige siges, at mit mål var en finaleplads(måske mere et håb, da jeg ikke anede det mindste om niveauet af konkurrence, inden jeg tog af sted), altså top 8 i et felt, der talte 38 seniors. Mit andet spring var et godt spring MEN... Overtrådt. Jeg vidste godt, at 5,93 ikke ville række til en finaleplads, så der var nerver på i sidste spring, der også blev lettere påvirket af det. Ikke desto mindre endte jeg med 6,12 meter i det spring, og det var jeg egentlig glad nok for. Kunne have været bedre, men bestemt også MEGET værre. Desværre endte det for mit vedkommende på en 9. plads, altså en plads fra målet og 3 ekstra forsøg.
Kan dog trøste mig selv med at være 9. bedste senior-længdespringer i et fremmed land - og næstbedste længdespringer født i 1996 :).
Vi havde 5 dage i Dunedin(ankom torsdag morgen, tog hjem mandag sen eftermiddag), så det blev da også til lidt turisme. To guidede ture på den store Cadbury-fabrik(eneste i New Zealand) blev det da også til - og med det en del dejlig chokolade! Også et kort besøg på verdens stejleste vej blev det til. Den ligger nemlig i Dunedin sammen med adskillige kandidater til titlen... Altså hvis den stejleste skulle forsvinde :). Dunedin har ca. 100.000 indbyggere det meste af året, men ikke da vi var der. Byen er nemlig indehaver af landets ældste universitet, Otago University, og de studerende havde lige haft "graduation". En super dejlig by og bestemt et sted, jeg kunne se mig selv studere... Hvis ikke det var for de stejle veje! Jeg siger jer, allerede inden stævnet var jeg øm i muskler, jeg ikke vidste jeg havde, bare pga. bakkerne...
Det var så min tur til Dunedin og måske(håber det ikke!!) mit sidste besøg til Sydøen... I denne omgang!
Livet generelt går ganske stille for sig i øjeblikket. Vi gearer op til jul, og jeg har fået en julekalender tilsendt af mine forældre, som jeg er rigtig glad for(ja altså kalenderen :p). Derudover står den på strand, shorts og solcreme, og vejret er SÅ rart. Jeg tror, jeg har et love-hate relationship til New Zealands sol, for den er pisse rar og varm, men den gør mig rød, hvis ikke jeg passer på :(.
Håber I klarer jer i sneen derhjemme! Jeg følger jo med - trods alt! :)
- Jakob
lørdag den 1. december 2012
Hobbitten verdenspremiere!
Hej alle sammen!
Så er det efterhånden et par dage siden, at verdenspremieren på Hobbitten foregik "in town" aka i Wellington! OG det var vildt.
David, Sebastian, John og jeg tog derind, og David og jeg havde lejet kostumer fra en butik et par dage forinden. Vi havde lidt forventet, at over halvdelen var klædt ud, men det viste sig, at kun en meget lille del faktisk var. Ikke så lille, at folk kiggede mærkeligt efter os, men lille nok til, at vi var noget specielt. Vores kostumer var super gennemførte, og det betød selvfølgelig, at folk ville have billeder både af og med os - og det var MANGE folk. Uden pis tror jeg David og jeg er endt i over 500 fotoalbums blandt besøgende, og vi har sågar både fået spørgsmålet "Do you get paid?" og "How much do you get paid?", hvilket var ret komisk... Især i betragtning af, at vi havde betalt henholdsvis 65 og 40$ for leje af kostumerne :). Vi blev også interviewet af et eller andet kinesisk medie og...
Som prikken over i'et nåede vi ud på live-tv landet over! TV3 var kanalen, der sendte nation-wide coverage af premieren, og vi blev interviewet pga. kostumerne! Wuhu!!
Fed ting at kunne sige, man har opnået på sin udveksling :D.
Vi fik også set en hel del store stjerner! Bl.a. var på den røde løber Elijah Wood(Frodo i Ringenes Herre, men også med i andre store film som Sin City), Peter Jackson(instruktør på Ringenes Herre og den nye Hobbitten og også King Kong) og James Cameron(instruktør på Avatar, Terminator-filmene, Aliens, Titanic). Også alle skuespillerne, der er med i Hobbitten var på den røde løber, DESVÆRRE med undtagelse af Ian McKellen aka Gandalf :(. Fik også set Andy Serkis, også kendt som Gollum. Han lægger også stemme til Kaptajn Haddock i den nyeste Tin-Tin film. Sidst men ikke mindst kom Hugo Weaving forbi. Han er også kendt som Elrond(Ringenes Herre), Agent Smith(The Matrix), V(V for Vendetta), Noah(Happy Feet) og Megatron(Transformers)!
Vild nok dag og helt sikkert en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Sikkert heller ikke noget, jeg får mulighed for at opleve indenfor de næste par år :).
- Jakob
Billeder:
Så er det efterhånden et par dage siden, at verdenspremieren på Hobbitten foregik "in town" aka i Wellington! OG det var vildt.
David, Sebastian, John og jeg tog derind, og David og jeg havde lejet kostumer fra en butik et par dage forinden. Vi havde lidt forventet, at over halvdelen var klædt ud, men det viste sig, at kun en meget lille del faktisk var. Ikke så lille, at folk kiggede mærkeligt efter os, men lille nok til, at vi var noget specielt. Vores kostumer var super gennemførte, og det betød selvfølgelig, at folk ville have billeder både af og med os - og det var MANGE folk. Uden pis tror jeg David og jeg er endt i over 500 fotoalbums blandt besøgende, og vi har sågar både fået spørgsmålet "Do you get paid?" og "How much do you get paid?", hvilket var ret komisk... Især i betragtning af, at vi havde betalt henholdsvis 65 og 40$ for leje af kostumerne :). Vi blev også interviewet af et eller andet kinesisk medie og...
Som prikken over i'et nåede vi ud på live-tv landet over! TV3 var kanalen, der sendte nation-wide coverage af premieren, og vi blev interviewet pga. kostumerne! Wuhu!!
Fed ting at kunne sige, man har opnået på sin udveksling :D.
Vi fik også set en hel del store stjerner! Bl.a. var på den røde løber Elijah Wood(Frodo i Ringenes Herre, men også med i andre store film som Sin City), Peter Jackson(instruktør på Ringenes Herre og den nye Hobbitten og også King Kong) og James Cameron(instruktør på Avatar, Terminator-filmene, Aliens, Titanic). Også alle skuespillerne, der er med i Hobbitten var på den røde løber, DESVÆRRE med undtagelse af Ian McKellen aka Gandalf :(. Fik også set Andy Serkis, også kendt som Gollum. Han lægger også stemme til Kaptajn Haddock i den nyeste Tin-Tin film. Sidst men ikke mindst kom Hugo Weaving forbi. Han er også kendt som Elrond(Ringenes Herre), Agent Smith(The Matrix), V(V for Vendetta), Noah(Happy Feet) og Megatron(Transformers)!
Vild nok dag og helt sikkert en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Sikkert heller ikke noget, jeg får mulighed for at opleve indenfor de næste par år :).
- Jakob
Billeder:
mandag den 26. november 2012
En lille opdatering - hobbitten verdenspremiere i morgen!
Hej alle!
Jeg har haft ferie i næsten 3 uger nu, og det er ærligt talt lidt kedeligt ind imellem... I den sidste uge har vi dog været ude og lave nogle aktiviteter med vores international dean, Mrs Wilson - først Adrenalin forest, som er en skov, hvor der er hængt platforme ved alle trænerne, som man, fastspændt, kravler/går/hopper/hvad man nu kan finde på, imellem... Hvis der ikke er en svævebane imellem - dem var der nemlig mange af :). Anden dagen stod på ridning... Ja, tænker man så - mon det bliver sjovt det her?? Men ganske ja, det var en fed oplevelse! Det var heller ikke noget, der krævede meget, for hestene var opdrættet til ikke at løbe, så man skulle bare lige kunne hive dem den rigtige vej. Landskabet mest af alt var fantastisk, og jeg er sikker på, jeg ikke havde nydt det på samme måde hjemme i Danmark. 3. aktivitet vi var på var en lille tur mod nord til en "lokal" chokolade-fabrik, hvor vi kort så, hvordan chokoladen var lavet, og hvor vi også fik lidt smagsprøver... Og enhver, der kender mig bare lidt, vil vide, at der ikke findes meget bedre at tilbyde mig! Købte da også lidt med hjem til min værtsfamilie, som vi har delt - de nyder det også :).
Vi havde så en lille weekend der imellem, som stod på atletikstævne for mit vedkommende. Ikke et synderligt vellykket et af slagsen.. Fik kun 2/3 godkendte spring i indledende, og jeg kom videre med til finalen med et spring på 5,84 m., men finalen var lidt af en fiasko med alle 3 spring overtrådt med et par cm... Sådan går det jo! Det spring må bare tilbage på arbejdsbænken - og så driller min vægt også lidt igen, så den må jeg havde på plads inden nationals om et par uger :p.
I går havde vi så afskedsmiddag, alle os udvekslingsstudenter, i forbindelse med, at en bunke af "os" tager hjem på torsdag - dvs. alle dem, der har været her siden starten af året. Det bliver nu lidt trist :(. Det ved jeg også, de synes.
Anyways... På torsdag følger vi dem, der tager hjem, til lufthavnen og siger farvel.
MEN... I morgen kulminerer nærmest hele min ferie med verdenspremieren på Hobbitten i Wellington!!! Jeg har været i byen og leje udklædning og det hele, så når jeg tropper op "in town" i morgen, gøres det med stil i et hobbit-kostume! Jeg ved ikke med sikkerhed, hvor mange der kommer, men det bliver kæææææmpe stort! Ved premieren på den 3. Ringenes Herre film, var der i omegnen af 150.000 mennesker mødt op, og det tal kommer højst sandsynligt til at værre væsentligt større... Og så møder alle stjernerne fra Hobbitten og Ringenes Herre trilogien selvfølgelig op - viiiiildt!
Billeder kommer selvfølgelig op, glæder mig for vildt!
- Jakob
Jeg har haft ferie i næsten 3 uger nu, og det er ærligt talt lidt kedeligt ind imellem... I den sidste uge har vi dog været ude og lave nogle aktiviteter med vores international dean, Mrs Wilson - først Adrenalin forest, som er en skov, hvor der er hængt platforme ved alle trænerne, som man, fastspændt, kravler/går/hopper/hvad man nu kan finde på, imellem... Hvis der ikke er en svævebane imellem - dem var der nemlig mange af :). Anden dagen stod på ridning... Ja, tænker man så - mon det bliver sjovt det her?? Men ganske ja, det var en fed oplevelse! Det var heller ikke noget, der krævede meget, for hestene var opdrættet til ikke at løbe, så man skulle bare lige kunne hive dem den rigtige vej. Landskabet mest af alt var fantastisk, og jeg er sikker på, jeg ikke havde nydt det på samme måde hjemme i Danmark. 3. aktivitet vi var på var en lille tur mod nord til en "lokal" chokolade-fabrik, hvor vi kort så, hvordan chokoladen var lavet, og hvor vi også fik lidt smagsprøver... Og enhver, der kender mig bare lidt, vil vide, at der ikke findes meget bedre at tilbyde mig! Købte da også lidt med hjem til min værtsfamilie, som vi har delt - de nyder det også :).
Vi havde så en lille weekend der imellem, som stod på atletikstævne for mit vedkommende. Ikke et synderligt vellykket et af slagsen.. Fik kun 2/3 godkendte spring i indledende, og jeg kom videre med til finalen med et spring på 5,84 m., men finalen var lidt af en fiasko med alle 3 spring overtrådt med et par cm... Sådan går det jo! Det spring må bare tilbage på arbejdsbænken - og så driller min vægt også lidt igen, så den må jeg havde på plads inden nationals om et par uger :p.
I går havde vi så afskedsmiddag, alle os udvekslingsstudenter, i forbindelse med, at en bunke af "os" tager hjem på torsdag - dvs. alle dem, der har været her siden starten af året. Det bliver nu lidt trist :(. Det ved jeg også, de synes.
Anyways... På torsdag følger vi dem, der tager hjem, til lufthavnen og siger farvel.
MEN... I morgen kulminerer nærmest hele min ferie med verdenspremieren på Hobbitten i Wellington!!! Jeg har været i byen og leje udklædning og det hele, så når jeg tropper op "in town" i morgen, gøres det med stil i et hobbit-kostume! Jeg ved ikke med sikkerhed, hvor mange der kommer, men det bliver kæææææmpe stort! Ved premieren på den 3. Ringenes Herre film, var der i omegnen af 150.000 mennesker mødt op, og det tal kommer højst sandsynligt til at værre væsentligt større... Og så møder alle stjernerne fra Hobbitten og Ringenes Herre trilogien selvfølgelig op - viiiiildt!
Billeder kommer selvfølgelig op, glæder mig for vildt!
- Jakob
Abonner på:
Opslag (Atom)